"Jeg er selv født og opvokset i en inkarneret frisørfamilie, og jeg har mere end tredive års professionel erfaring herfra i bagagen"

Jeg hedder Lars Søborg Karkov og den 1. juni 2021 stiftede jeg virksomheden Acty. Acty er italiensk og betyder ’HANDLENDE’.

Jeg er så heldig at være officiel distributør af KEMON SpA i Danmark.

KEMON blev stiftet i 1959 af et italiensk ægtepar (Partenio Nocentini, som var sælger i den kosmetiske verden & Amalie Gentili, som var frisør). Sammen ønskede de at skabe professionelle frisørprodukter, grundlæggende baseret på naturlige ingredienser uden på nogen måde at gå på kompromis med kvaliteten. Virksomheden ejes stadig af familien i San Giustino i Italien og drives i dag af 3. generation.

KEMON har helt fra begyndelsen været indbegrebet af ’TRUE VISONARY BEAUTY’. Det er en kompromisløs udvikling af naturens fineste ingredienser som byggesten, der skaber de ypperste produkter, farver og lysninger, samtidig med at der altid udvises den største respekt netop for naturen, og alle dyr der lever i den. Kun de bedste råvarer anvendes i de produkter og farver, der skabes i KEMON SpA

Jeg er selv født og opvokset i en inkarneret frisørfamilie, og jeg har mere end tredive års professionel erfaring herfra i bagagen. Begge mine forældre og min farfar er uddannede frisører. Min farfar, Niels Søborg Ottesen, drev fra 1938 og 40 år frem frisørsalon på Boulevarden i Aalborg. Da min far, Erik Søborg Ottesen var udlært og havde samlet sig erfaring nok, overtog han sammen med sin gode ven og kompagnon, Finn Henriksen, salonen i 1978. Efter endt læretid hos Klip & Form i Aalborg samt et år på en stor salon i Newcastle i England, arbejdede jeg også på ’Salon Søborg & Henriksen’ i en periode.

Mit hjerte har dog altid banket mere for salg end for klipning på mine arbejdspladser i salonerne, og siden 1996 har jeg alene fokuseret og beskæftiget mig med salg i frisørbranchen. Mange af jer der er frisører genkender mig fra mine mange besøg på saloner, messer og shows i hele landet.

For mig er det vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at passe på vores Jord. Vi er alle forpligtede til at skabe de bedst mulige vilkår for de næste generationer, og netop derfor er jeg særlig stolt af at få lov at repræsentere KEMON i Danmark.

KEMON afspejler i den grad mine egne visioner om både at være tro mod sig selv og samtidig være en frontudvikler i branchen uden at gå på kompromis med hverken miljø eller kvalitet: Hår og mode bliver en livsstil, og produkterne og farverne bliver til en overlegen kombination af videnskab og natur, der går op i en højere enhed. Skønhed er at være unik, og med KEMON fantastiske og kreative univers, findes der ikke længere en øvre grænse for, hvad der er muligt.

Velkommen til Acty – det vil glæde mig at invitere dig med på rejsen. | Lars Søborg Karkov

Er du selvstændig frisør?

Acty tilbyder et stort udvalg af eksklusive, bæredygtige og organiske salonprodukter samt tre komplette farvesystemer. Ønsker du at høre mere om, eller forhandle nogle af vores brands, er du velkommen til at kontakte os.